Kære nye Elev (8520) og Nye (8200) borger

Se den fine velkomstfolder:  Velkomstfolder

Med denne lille hilsen, vil Elev-Nye Borgerforening gerne byde dig og din familie velkommen til Elev og Nye!

Vores byer har mange forskellige tilbud til sine borgere. Blandt disse er Elev-Nye Borgerforening, der laver sociale arrangementer for alle borgere i byen, for derigennem at være med til at gøre Elev og Nye til gode steder at bo ☺

Alle borgere (medlemmer såvel som ikke-medlemmer) er altid velkomne til alle vores arrangementer, da det naturligvis er frivilligt, om man ønsker at være medlem eller ej.

Medlemsantallet er i øjeblikket på ca. 240 husstande.

Hvilke arrangementer laver Borgerforeningen?

Vi arrangerer f.eks.:

  • Skt. Hans fest – traditionelt samlingspunkt for hele Elev og Nye på bålpladsen Alshøj

  • Åben By Festival – en ny tradition, der er et samarbejde mellem Kirken, Borgerforeningen og Idrætsforeningen og andre foreninger i Elev og Nye.

  • Elev løb i både by og skov

  • Fastelavnsfest, Elev soldater og efterfølgende soldaterfest – fast årligt arrangement for byens børn

Den siddende Bestyrelse kan frit planlægge de sociale arrangementer, den har lyst til.

Hvordan ved jeg, der er et arrangement?

Vi har en hjemmeside, (www.Elev-Nye.dk) og på Facebook finder du os her Elev-Nye Borgerforening

Hvordan bliver jeg medlem?

Bliv medlem af Borgerforeningen – se mere her

Hvad koster det at være medlem?

Et medlemskab koster 100 kr. om året pr. husstand.

Nogle arrangementer kan have brugerbetaling, afhængig af hvad det er.

Udover Borgerforeningen, findes der som nævnt andre tilbud i vores lille by. Blandt andet Kirken, en læseklub, et kor, en idrætsforening; et fodboldhold for voksne mænd 25+ samt gymnastik med spræl for voksne M&K’er i skolens gymnastiksal, med bred aldersspredning og højt humør :-)

Skulle du have spørgsmål, er du altid velkomne til at kontakte Borgerforeningen – se mere her

Vi håber du og din familie vil finde jer godt til rette i vores byer!

Mange hilsner fra

Elev-Nye Borgerforening

Bliv medlem via MobilePay. Brug nedenstående nummer eller QR kode. Send 100 kr. og skriv navn og adresse.