Dag 16
Børnehuset Løvstikken i Nye
Vi er flyttet ind i vores store flotte nybyggede børnehus. Vi tog huset i brug den 25. oktober med masser af flag der mødte børn og voksne ved lågen og frem mod indgangen.
Børnehuset Løvstikken har nu ca. 45 børn fordelt på 2 vuggestuegrupper samt 1 børnehavegruppe og vokser lige så stødt. Huset er bygget til at kunne rumme 192 børn, så på sigt bliver vi mange i vores dejlige børnehus.
Huset er bygget op i 4 klynger hvor hver klynge består af et fællesrum med et mindre køkken, 3 grupperum samt 2 toiletter til deling for de 3 grupper. Huset har denne klyngefunkton for at skabe et mindre tilhørsforhold for børn og forældre i det store hus.
Desuden har vi et dejligt motorikrum, samt 2 motorisk spændende legepladser med masser af enggræs, vilde bloster og grobund for en rig fauna.
Vores hjemmeside er endnu ikke tilpasset vores nye matrikel, men bliver det i nærmeste fremtid. Så da vil du kunne læse mere om børnehuset samt de pædagogiske principper i dagtilbuddet og afdelingen.
haarupelevdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehuset-loevstikken/
Har I lyst til at opleve børnehuset er i velkommen til at gå forbi en weekend eller hverdag efter KL. 17.00 og opleve legepladsen samt at kigge ind ad vinduerne.